Selv om, at AT (almen studieforberedelse) udfases i den kommende gymnasiereform, kommer her en kort præsentation af idrætsfagets metoder. For idrættens tværfakultære natur vil, uanset udfasningen af AT, være en bærende del af faget.
Idræt som fag har den særlige egenskab at placere sig indenfor alle tre videnskaber. Nemlig det Naturvidenskabelige, det Humanistiske og det Samfundsvidenskabelige.
Det vil sige, at man i faget idræt vil kunne belyse en sag, en problemstilling eller en opgave fra tre forskellige videnskabelige vinkler.
Dette kommer blandt andet til udtryk, når man kigger nærmere på bogen "Idræt C":
Kilder:
"Kroppen i tykt og tyndt" - af Evald Bundgård Iversen mfl.
"Primus" - af Peter Føge og Bonnie Hegner mfl.
EMU - Idrætsfagets metoder
Vidensskabsteori på Videnskab.dk
Idræt som fag har den særlige egenskab at placere sig indenfor alle tre videnskaber. Nemlig det Naturvidenskabelige, det Humanistiske og det Samfundsvidenskabelige.
Det vil sige, at man i faget idræt vil kunne belyse en sag, en problemstilling eller en opgave fra tre forskellige videnskabelige vinkler.
Dette kommer blandt andet til udtryk, når man kigger nærmere på bogen "Idræt C":
Kapitel 2 hedder "Sundhed og livstil" og er en samfunds-videnskabelig tilgang til idræt.
Kapitel 3 hedder "Kropskulturens historie i Danmark" og er en humanistisk tilgang.
Kapitel 4 hedder "Grundlæggende fysiologi og kroppen under arbejde" og har en tydelig naturvidenskabelig tilgang.
Fagbogen "Kroppen i tykt og tyndt" er en emnebog til AT og omhandler kroppen set ud fra tre forskellige videnskabelige vinkler.
Den naturvidenskabelige tilgang til kroppen
Man kan vælge at anskue kroppen ud fra et naturvidenskabeligt fænomen. Herved tager man udgangspunkt i, hvad der kan måles og vejes. Kroppen observeres og måles, hvorved man kan generalisere og bekræfte eventuelle teser. F.eks. at store mængder fast food medfører en øget risiko for fedme og diabetes. Eller brugen af doping er præstationsfremmende og sundhedsskadeligt.
Fag der også kigger på kroppen med naturvidenskabelige øjne er biologi, fysik og kemi.
Metoderne inden for naturvidenskab tager udgangspunkt i objektivitet og logik og kan forenklet set beskrives som verifikationen eller falsifikationen af en teori. Denne teori skal ydermere kunne undersøges af alle, der vil gøre den nødvendige indsats og kunne gentages et ubegrænset antal gange. Selvom denne tilgang virker ret entydig, er der alligevel igennem tiderne opstået fire hovedpositioner inden for naturvidenskaben:
1) Det eksperimentelle synspunkt
kan deles op i yderligere tre underpunkter:
- Den induktive metode: Udgangspunktet for videnskab er observationer, når samme fænomen er observeret et antal gange, kan man udlede en lov, herfra udledes nogle konsekvenser, som så undersøges for hvorvidt de stemmer overens med nye observationer, i givet fald kan teorien bekræftes. Her regnes observationerne som sikre.
- Den hypotetisk-deduktive metode: En teori fremsættes, heraf udledes konsekvenser, der sammenholdes med observationer fra eksperimenter, hvis de forudsagte konsekvenser holder stik, er teorien sand. Her regnes teorien som sikker.
- Falsifikationsmetoden: Teorier fremsættes som gæt, teorierne efterprøves vha. forsøg eller tests, forsøgene eller testene bestyrker eller forkaster teorien. Forsøgene eller testene regnes for sikre.
2) Det idealiserede synspunkt
. Ud fra dette synspunkt har matematiske teorier højere status end erfaring og forsøg. Forsøg tjener kun det formål at bekræfte en hypotese, der allerede er opstillet i teorien.
3) Det social-historiske synspunkt
. Ifølge dette synspunkt er det det videnskabelige samfund, der karakteriserer moderne naturvidenskab. Der er ingen standarder for godkendelser af teorier, kun dem det videnskabelige samfund selv bliver enige om.
4) Det fremadskridende synspunkt
. Dette synspunkt taler for, at det der karakteriserer moderne naturvidenskab er, at den konstant gør fremskridt og til stadighed bliver bedre til at forklare og forudsige. Ifølge dette synspunkt findes der ingen bestemt naturvidenskabelig metode, forskerne arbejder forskelligt, og der findes ikke i den sammenhæng noget der er rigtigt eller forkert.
Den humanistiske tilgang til kroppen
Inden for den humanistisk tilgang vil man enten arbejde med en analyse af menneskets tanker, ytringer, handlinger, idéer eller følelser. Dette betegnes også som immateriel emperi.
I en analyse af det materielle emperi ser vi menneskets produkter som genstand. Sprog, skrifter, kunstværker, redskaber, bygninger, tøj m.m.
Hvis kroppen er vores udgangspunkt, så kunne vi her se på kropsopfattelser over tid. Idealkroppen har ændret sig meget gennem tiden og er som sådan et analysefelt inden for f.eks. kunsten. Et anden eksempel er begrebet "Dad-bod" som opstod i forbindelse med en artikel af Mackenzi Pearson i The Odessey, læs blogindlæg HER
Fag hvor den humanistiske metode anvendes er alle sprogfagene, filosofi, religion, oldtidskundskab og historie. Metoderne inden for humaniora tager udgangspunkt i at analysere, forstå og fortolke.
Hermeneutikken kigger på menneskets handlinger og at disse handlinger kan forklares, hvis man forstår meningen bag ved handlingen. Vi opnår en almen gyldig forståelse på baggrund af en fortolkning. Men denne forståelse kan så igen blive genstand for fortolkning, for hvorfor er det, vi har forstået vores fortolkning, som vi har?
Fag hvor den humanistiske metode anvendes er alle sprogfagene, filosofi, religion, oldtidskundskab og historie. Metoderne inden for humaniora tager udgangspunkt i at analysere, forstå og fortolke.
Forvirringen er komplet og den hermeneutiske spiral er her vores kompas.
Kildekritik
er en analysemodel, der primært anvendes på historiske problemstillinger, og som har til formål at opnå en så pålidelig viden om fortiden som muligt. Til dette arbejde opstilles en række spørgsmål, som ved besvarelse skal opstille en så pålidelig beskrivelse og analyse af den konkrete historiske problemstilling som muligt. Eksempler på disse spørgsmål kunne være: Hvilken type kilde er det? Hvem er kildens afsender? Hvem er kildens modtager? Hvornår kan kilden dateres? Hvorfor er den blevet skrevet? Hvad står der i den? Har kilden en hensigt? Det har stor betydning for forståelsen af vores kilde og vores tolkning af værket. Forestil dig, at man via kildekritisk metode fandt frem til, at McDonalds stod bag en artikel om de sundhedesfremmende aspekter ved en cheeseburger.
Den samfundsvidenskabelige tilgang til kroppen
Inden for samfundsvidenskaben studerer man de sammenhænge og de fællesskaber, mennesket er en del af. Forenklet er samfundsvidenskabens empiri strukturer og elementer, som menneskelige fællesskaber og sammenhæng består af. Idræt og motion bliver her et politisk værktøj til at forøge levestandard og nedsætte udgifterne til sundhedsvæsenet.
Motion på recept, økonomiske tilskud til idrætsforeninger via tips- og lottomidlerne og diverse sundhedskampagner, er nogle af de politiske beslutninger, der træffes på baggrund af den samfundsvidenskabelige tilgang. Samfundsfag er faget, hvor du støder på de samfundsvidenskabelige metoder.
Metoderne inden for samfundsvidenskab er:
1) Den kvantitative metode tager sit udgangspunkt i mængder og størrelser, der kan udtrykkes i tal og som kan vurderes og måles. Her anvender man typisk spørgeskemaundersøgelser eller kigger på allerede eksisterende statistik.
Grafen her viser, at antallet af dødsfald relateret til rygning er markant højre end andre udvalgte dødsårsager og netop derfor er der politisk opbakning til at forsøge via afgifter og kampagner at nedsætte forbruget af tobak.
2) Den kvalitative metode er mere orienteret mod at finde årsagsgrundene hos individet eller den lille gruppe. Her leder man efter motiv, meninger, følelser og bevæggrunde. Hvad ligger der f.eks bag rygerens beslutning om ikke at stoppe med at ryge? Hvorfor tager det typisk 4-5 forsøg for at blive røgfri? Og hvad er det, der gør, at unge ryger?
På den baggrund kan kampagner tage form og målrettes specifikke målgrupper, som måske er i en større risikogruppe.
Metoden tager ofte sit udgangspunkt i interviewet. Her kan man arbejde med det ustruktureret interview, hvor man lader samtalen guide dig hen til der hvor respondenten er. Det strukturerede interview, her har du en hel klar agenda med dine spørgmål og du ved hvad du gerne vil finde ud af og hvor du og respondenten skal ende. Der er også en hybrid, nemlig det semistrukturede interview, her har du en ide om hvor I skal hen og hvad der skal spørges ind til, men du er samtidig åben for at interviewet kan tage en anden drejning og således kan åbne op for nye spørgsmål
Den samfundsvidenskabelige tilgang til kroppen
Inden for samfundsvidenskaben studerer man de sammenhænge og de fællesskaber, mennesket er en del af. Forenklet er samfundsvidenskabens empiri strukturer og elementer, som menneskelige fællesskaber og sammenhæng består af. Idræt og motion bliver her et politisk værktøj til at forøge levestandard og nedsætte udgifterne til sundhedsvæsenet.
Motion på recept, økonomiske tilskud til idrætsforeninger via tips- og lottomidlerne og diverse sundhedskampagner, er nogle af de politiske beslutninger, der træffes på baggrund af den samfundsvidenskabelige tilgang. Samfundsfag er faget, hvor du støder på de samfundsvidenskabelige metoder.
Metoderne inden for samfundsvidenskab er:
1) Den kvantitative metode tager sit udgangspunkt i mængder og størrelser, der kan udtrykkes i tal og som kan vurderes og måles. Her anvender man typisk spørgeskemaundersøgelser eller kigger på allerede eksisterende statistik.
2) Den kvalitative metode er mere orienteret mod at finde årsagsgrundene hos individet eller den lille gruppe. Her leder man efter motiv, meninger, følelser og bevæggrunde. Hvad ligger der f.eks bag rygerens beslutning om ikke at stoppe med at ryge? Hvorfor tager det typisk 4-5 forsøg for at blive røgfri? Og hvad er det, der gør, at unge ryger?
På den baggrund kan kampagner tage form og målrettes specifikke målgrupper, som måske er i en større risikogruppe.
Metoden tager ofte sit udgangspunkt i interviewet. Her kan man arbejde med det ustruktureret interview, hvor man lader samtalen guide dig hen til der hvor respondenten er. Det strukturerede interview, her har du en hel klar agenda med dine spørgmål og du ved hvad du gerne vil finde ud af og hvor du og respondenten skal ende. Der er også en hybrid, nemlig det semistrukturede interview, her har du en ide om hvor I skal hen og hvad der skal spørges ind til, men du er samtidig åben for at interviewet kan tage en anden drejning og således kan åbne op for nye spørgsmål
Kvantitativ metode er med til at afdække, at noget sker.
mens
Kvalitativ metode er med til at afdække, hvorfor noget sker.
Med kroppen i centrum håber jeg, at ovenstående giver et billede af dels, hvordan man kan studere kroppen og med hvilke metoder, og dels hvordan faget idræt står i det spændende felt mellem naturvidenskab, samfundvidenskab og humaniora.
Denne lille video fra Videnskab.dk giver dig en simpel forklaring på, hvordan de tre videnskaber fungerer hver for sig.
Kilder:
"Kroppen i tykt og tyndt" - af Evald Bundgård Iversen mfl.
"Primus" - af Peter Føge og Bonnie Hegner mfl.
EMU - Idrætsfagets metoder
Vidensskabsteori på Videnskab.dk
Kommentarer
Send en kommentar