Bevægelsesanalyse

I idrætsundervisning er det ofte en god ide at lave en bevægelsesanalyse. Det kan f.eks. være i et opvarmnings- eller grundtræningsforløb. Her har man nemlig brug for at identificere de muskelgrupper og led, der er særlig aktive i en valgt disciplin.
En bevægelsesanalyse kan også bruges til at blive klogere på de tekniske færdigheder en disciplin kræver. F.eks i spydkast, i en salto eller i et smash i volleyball.
Som værktøj kan siden www.innerbody.com bruges. Siden fungerer som et digital anatomi leksikon. Det er gratis, men på engelsk.

Bevægelsesanalysen

En tilgang til at lave en bevægelsesanalyse kommer her i punktform.

1) Beskrivelse: Beskriv bevægelsen overordnet.

• Hvilken bevægelse
• Hvilken idrætsgren
• Hvilken funktion har bevægelsen

2) Visualisering: Lave en skitse af bevægelsen som den ser ud. Tegn eller tag billeder med mobilen, af de forskellige faser, der er i bevægelsen. Herved kan du analysere de forskellige faser en for en. Dette er vigtigt, da mange idrætsbevægelser har flere faser. Herefter kan du beskrive overgangen fra en fase til en anden. Det er nemlig overgangen der er vigtig i analysen.

3) Analyse: 

• Hvor mange og hvilke faser i bevægelsen udvælger du?

• Hvilke led arbejder under bevægelsen i de forskellige facer?

• Hvilke bevægelser foregår der? Sker der en fleksion, ekstension eller rotation i ledet?



Eksempel på en fleksion (når knæleddet bøjes)
og en ekstension (når knæleddet strækkes ud)   



• Hvilke muskler arbejder i bevægelsen? 

• Arbejder de aktive muskler excentrisk, koncentrisk eller statisk?

Eksempel på koncentrisk muskelarbejde
(når musklen trækker sig sammen)
Og excentrisk muskelarbejde
(når musklen holder igen og langsomt bliver længere)

Se også denne lille film om ledbevægelser og musklernes arbejde.

Se også denne lille elevproduceret bevægelsesanalyse lavet i forbindelse med Idræt b.